Beskrivelse
Grillcatering til fest
Lækker grillmad til fest. Kvaliteten af maden er i top og egner sig godt til blandt andet udendørsarrangementer. Alle menuerne indeholder et lille udvalg af kød, salater og andet tilbehør, som egner sig til alle aldersgrupper. Menuerne indeholder både fisk, kød og lækre pasta- og kartoffelsalater.
Bemærk:
Minimum bookes 35 kuverter, med mindre andet er aftalt.
Opsætning
Vi leverer og opsætter grillen og er med til at servere under hele middagen. Vi møder altid op nogle timer før gæsternes ankomst, for at sikre at alt er på plads når gæsterne kommer.
Kvaliteten er i top
Fødevarersikkerheden er vigtig for os
Fødevarersikkerheden er meget vigtig for os. Ud over at vi har Elite smiley, har vi også udvidet vores egenkontrolprogram med effektiv grillraportering, som sikre vores kvalitet.
Proffesionelt personale
Vores GrillCater er meget professionelle, imødekommende og servicemindede. Har du derfor spørgsmål til allergener er du altid velkommen til at spørger. GrillCateren bliver som udgangspunkt altid til alle har spist.
Allergi:
Der leveres desværre ikke specialkost til allergikere, da grillcatering ikke kan holdes til ansvar for tilpasninger. Derimod kan mad selv medbringes, hvilket med glæde tilberedes af vores GrillCatere. Alternativt kan allergikeren kan spise de dele af menuen, som ikke indeholder allergifremkaldende produkter.
Der er altid garanti for at vi medbringer nok mad.
Praktisk info
Rengøring
Du skal hverken bekymre dig om rengøring af grillen eller om opvask af skåle, fade osv – alt hvad vi har med, gør vi selv rent.
- Vores chauffør leverer grill, borde, pavillon, termokasser mm. inden vores grillpersonale ankommer
- Vi foretrækker at du er hjemme til at tage imod
- Udstyret leveres på en EUR-palle som vi gerne vil stille i umiddelbar nærhed af hvor udstyret skal anvendes, alternativt i en carport el.lign.
- Vi ser helst, at der er maks. 25 m afstand fra parkering til der hvor udstyret skal placeres.
- Adgangsforholdene skal være uden umiddelbare forhindringer (trapper, kældergange, skråninger, bevoksning, hegn mv).
- Chaufføren aftaler med dig, hvornår det passer at afhente udstyret igen!
Adgang
- Det er dit ansvar at sørge for, frie adgangsveje og parkeringsplads samt parkeringstilladelse til vort personales bil, maks. 3500 kg (og evt. trailer).
- Du skal sørge for, at der er en kontaktperson til at lukke vort grillpersonale ind ved ankomst.
- Vi skal have adgang til køkkenforhold, som vi i lettere grad vil benytte os af (primært ovn og opvask, hvis det forefindes). Oplys os derfor gerne, hvilke faciliteter der er til rådighed når du bestiller. Det er naturligvis en forudsætning, at disse forhold er i god hygiejnisk stand.
- Det er ligeledes dit ansvar at anvise os en placering, hvor underlaget kan tåle fx fedt, smuds, gløder mm. Vi kan ikke holdes ansvarlige for rengøring, reetablering og/eller erstatning af underlaget fx fliser, træterrassebrædder o.lign.
- Der skal være en person tilstede, som kan hjælpe til med at bære grillen, hvis omstændighederne kræver det. Har du spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte os.
Andet
- Vi medbringer altid pavillon til at stå under uanset vejret, pavillonen måler 3 x 3 meter. Endvidere medbringer vi selv buffetbord samt egne skåle og fade til buffeten. Buffetbordet opsættes ude under pavillonen – såfremt vejrforholdene tillader det!
- Vores grillpersonalle ankommer 2-5 timer før forventet spisetid, afhængig af menuen og vi går ikke før alle, er færdige med at spise – hvilket forventes at vare ca. 2 timer afhængig af menu.
- Bliver I mere end ½ time forsinket i forhold til det spisetidspunkt, som er oplyst på din ordrebekræftelse, skal du være opmærksom på at Grill Cateren kan være nødsaget til at slutte tilsvarende tidligere!
I kan selv medbringe emballage til evt. overskydende rester. – så pakker vi det til jer.
Vi afhenter grillen umiddelbart efter vi er færdige og for at kunne transportere grillen, efterlader vi de resterende briketter/gløder i en foliebakke på stedet, som du den efterfølgende dag kan bortskaffe sammen med affaldet, som efterlades i en Dropbucket – vær dog opmærksom på tilbageværende gløder!
Skal arrangementet foregå et offentligt sted f.eks. park eller strand skal du sørge for at indhente de nødvendige godkendelser hertil.
Hvis vort grillpersonale skønner at forholdende ikke tillader at grille, forbeholder vi os retten til ikke at udføre opgaven, uden omkostninger for os.